Rigtig flot nyrenoveret (2014) sommerhus med stråtag, oprindelig opført i 1969, beliggende på stor skøn naturgrund med klitter og gode læmuligheder i et roligt område. Til huset hører en delvist overdækket terrasse med havemøbler. Dejligt badeværelse med gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler, bruseniche og indgang til husets sauna. Pænt lyst køkken med blandt andet opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
Den hyggelige opholdsstue er indrettet med brændeovn og TV. Desuden gratis, trådløs internetforbindelse til rådighed (computer skal medbringes). I alt 3 soveværelser: 2 med hver 1 dobbeltseng og 1 med 2 enkeltsenge. Til de små feriegæster er der barneseng, barnestol og sandkasse til rådighed. Et velvalgt sommerhus som udgangspunkt for en dejlig ferie.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S