Dette velholdte blå- og hvidmalede sommerhus i træ ligger på en naturgrund omgivet af høje træer. Terrasse mod nord og stor sydvendt terrasse med havemøbler. På grunden er der også sandkasse og 3 gynger til børnene. Gulvtæpper overalt, i badeværelset dog klinker og køkken med linoleum. Ludbehandlede lofter og vægge. Badeværelset
med gulvvarme og bruseniche er moderniseret i 2015. Hyggelig opholdsstue med TV med parabol (digital) og radio med CD-afspiller. Det lyse køkken med god skabsplads er bl.a. udstyret med lille fryser og varmluftovn. Endvidere forefindes barneseng. Ved siden af hovedhuset er der en garage.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S