I den eksklusive bebyggelse Blåvandslyst ligger dette romantiske sommerhus i træ. Huset er centralt beliggende i et område med små vandløb og hvide broer - tæt ved indkøb, restauranter, bowlingcenter og strand. Her foregår livet i en rolig atmosfære. De smukke rækkehuse i svensk-inspireret byggestil er placeret i små klynger og har privat parkeringsplads ved huset og terrasse med flotte havemøbler. Huset er i 2 plan og opført i 2002. Indvendig er vægge og lofter malet i lyse farver og gulvene er dels belagt med klinker, dels med tæpper. Stuen er møbleret med moderne, klassiske
møbler og har brændeovn, stereoanlæg med CD-afspiller, DVD-afspiller samt TV tilkoblet fællesantenne. Det moderne køkken er bl.a. udstyret med opvaskemaskine og mikrobølgeovn. I det dejlige badeværelse med opvarmet klinkegulv findes 2-pers. spa, bruseniche og direkte adgang til sauna. Stort, praktisk bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Husets 4 sovepladser fordeler sig på 2 dobbeltsenge, placeret i hhv. stueplan og på 1. sal. Et skønt sommerhus, der kan danne nogle hyggelige rammer for en dejlig ferie i Blåvand.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S