Velholdt og hyggeligt sommerhus i træ fra 1973, sidst renoveret i 2020 med bl.a. nye gulve, beliggende på en indhegnet og ugenert havegrund. Godt både åbent og overdækket terrasseareal med havemøbler. Badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Køkken med bl.a. mikrobølgeovn, varmluftovn, komfur med keramiske kogeplader samt opvaskemaskine. Desuden fryser med en kapacitet på 60 liter i
redskabsrummet. Stor, hyggelig opholdsstue med brændeovn, TV med parabol (digital), radio og CD-afspiller. Husets 6 sovepladser er fordelt på 3 værelser med nye senge; 1 værelse med 1 dobbeltseng og 2 værelser med 2 enkeltsenge. Der er installeret energibesparende varmepumpe. Gode legemuligheder for børn på grunden, bl.a. gynge og sandkasse.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S