Beliggende på en dejlig, kuperet naturgrund, kun 300 m fra vandet, finder I dette dejlige sommerhus i træ, totalrenoveret i 2012. Til huset hører 2 dejlige, afskærmede terrasser med havemøbler. Det flotte køkken er kombineret med spise-/opholdsstuen og bl.a. udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, lille fryser, komfur med induktion og varmluftovn. I den smagfuldt møblerede spise-opholdsstue finder I brændeovn, DVD-afspiller, TV med parabol (digital) og radio med CD-afspiller. Husets sovepladser fordeler sig på 3 gode og lyse soveværelser; 1 med dobbeltseng og 2 med hver
2 enkeltsenge. Skønt badeværelse med gulvvarme, bruseniche og 2-pers. spa og adgang til husets sauna. Vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Af yderligere udstyr kan gratis, trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes), barneseng samt høj barnestol nævnes og der er installeret energibesparende varmepumpe. Trægulve i spise-/opholdsstue, køkken og i soveværelserne og klinkegulv på badeværelset. På grunden findes der gynge, sandkasse og carport. Et dejligt sommerhus til en vellykket ferie i naturskønne omgivelser.
Bemærk: Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S