Tæt på den pragtfulde, brede sandstrand med perfekte bade- og vandsportsmuligheder ligger dette dejlige sommerhus i træ, bygget i 1973 og renoveret i 2017 med nyt køkken med gode hvidevarer, bl.a. induktionskogeplader, stort køle/fryseskab, mikrobølgeovn og opvaskemaskine.
Badeværelset er i 2021 udvidet og nyindrettet med væghængt toilet, bruseniche af glas, gulvvarme samt ovenlysvindue. I alle rum er der hvidmalede vægge og lofter, så der er et lyst og venligt interiør, som også fremhæves af de nye lyse gulve.
Hyggelig stue med pæn lys møblering i skandinavisk stil. Ny brændeovn med væg placering i stuen, der giver ekstra plads til familiehygge og udfoldelse. Fra stuen er der udgang til åben og udvidet terrasse med havemøbler samt Weber gasgrill. For at sikre et behageligt ophold/indeklima i alle årstider, er der opsat en varmepumpe/aircondition.
Bilen kan parkeres tæt på døren, så det er nemt og hurtigt at komme til og fra huset. Udvendigt er der et stik til den energibevidste familie med elbil (3-faser/CEE stikdåse - medbring selv adapter til stikket).
Husdyr ikke tilladt - ejers lille hund kommer dog i huset.
Bemærk, at rengøringen er indeholdt i lejeprisen.
Huset er en del af "Dueodde Ferieby", hvor der findes fælles, udendørs swimmingpool samt børnepool til fri afbenyttelse (opvarmet fra 15.06. til 15.09.). Desuden er der mulighed for at spille bordtennis. I hovedbygningen er der fri adgang til trådløs internetforbindelse (computer skal medbringes). Vaskemaskine og tørretumbler kan benyttes mod betaling. I området findes gynge, rutschebane og sandkasse samt mulighed for at spille fodbold, basketball og petanque.
Bemærk: Huset står til rådighed fra kl.16:00 på indflytningsdagen. Fælles udendørs swimmingpool og børnepool.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper mellem 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på mindst DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S