Dejlig, stor og lys lejlighed med skøn beliggenhed.
Fra lejligheden er der kun 400 m til klippekysten og den smukke kyststi mellem Allinge og Tejn. Ved Sandkås 900 m væk findes en hyggelig sandbadestrand, som kan nås til fods på ca. 15 min. ad kyststien eller ad vejen.
Fra lejlighed og den sydvendte terrasse er der panoramaudsigt over Østersøen (Salene-bugten) med kig til Gudhjem og Tejn og ude i horisonten Christians Ø. Der er sol på terrassen fra morgen til midt på eftermiddagen, herefter kan solen nydes i den vestvendte have - med æbletræer man også kan søge skygge under. Lejligheden har dør ud til denne side fra det ene soveværelse. Her er også en lille terrasse med bord og stole.
Lejligheden er på 70 kvadratmeter og ligger i hovedhuset i et fællesejet kompleks med bl.a. fælles, opvarmet svømmebassin (10,0 x 11,0 x 2,0 m). Poolen er åben i perioden 15.06.-15.09.
Lejligheden er totalrenoveret i 2007 med mange nye forbedringer og holdt i hvide farver. Gulvet er belagt med lyst træ. Badeværelset er indrettet med en bruseniche i glas samt gulvvarme og vaskemaskine. Køkkenet er bl.a. udstyret med stort køle/fryseskab, komfur
med 4 keramiske kogeplader, varmluftovn, mikrobølgeovn samt opvaskemaskine.
I januar 2022 er der installeret energibesparende luft til luft varmepumpe (kan også køle).
Stuen er inddelt i en opholds- og spisestue af en halvvæg. Spisestuen har vestvendte vinduer med godt lysindfald. I opholdsstuen er der Smart TV. Der sidder HDMI kabel i Tv’et. DVD-afspiller og gratis, trådløs internetforbindelse er til rådighed (computer skal medbringes). Stereoanlæg med CD-afspiller.
Lejlighedens sovepladser fordeler sig på 2 soveværelser med dobbeltsenge (boksmadrasser (2x80x200). Det ene værelse er udstyret med TV. Der sidder Chromecast og HDMI i Tv’et.
Parkering ved ferieboligen. Desuden er der busstoppested i gåafstand fra lejligheden.
Med husets beliggenhed ud til kysten er det et godt udgangspunkt for den aktive familieferie med gå- eller cykelture i de nordbornholmske bakker, klippe- og granitlandskaber eller en hyggelig tur på sandstranden.
Huset ligger nær både Allinge-Sandvig, Sandkås og Tejn, med restauranter, shopping og havnemiljø. Rø Golfbane med 36 huller ligger ikke langt væk.
Bemærk: Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Rygning ikke tilladt. Ved overtrædelse af forbuddet opkræves et gebyr på minimum DKK 3.000,-.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S