Sommerhusudlejning.com
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning Bogø

Tag familien med i sommerhus på den naturskønne ø Bogø lige vest for Møn

Vi tilbyder sommerhusudlejning på den hyggelige ø Bogø, som har direkte forbindelse til fastlandet via dæmninger og broer. Det er således nemt at komme til og fra øen, og er derfor særdeles centralt beliggende i forhold til seværdigheder, naturområder, byer og strande på Møn, Falster, Sjælland og Lolland. Fra færgelejet i Bogø Havn på øens sydkyst kan I sejle til den smukke by Stubbekøbing på Falster med Færgen Ida. Denne lille købstad har en hyggelig lystbådehavn, dejlige grønne områder, spisesteder, caféer og gode indkøbsmuligheder. Bogø By består af Gammelby og Nyby, og her finder I mulighed for indkøb til jeres ophold i sommerhus, samt flere spisesteder. I byen Stege på Møn er der desuden gode indkøbs- og shoppingmuligheder. Derudover er Bogø kendt for sin restaurerede vindmølle, sit vinkelfyr, de 2 hyggelige lystbådehavne, en i nord på Skåningevej og Bogø Havn i syd, samt gode fiskemuligheder og den fredfyldte natur. Fanefjord Kirke med gamle kalkmalerier, middelalderbyen Stege med voldanlæg, Vordingborg Slotsruin med Gåsetårnet, Mallings Kløft, Lilliendal Gods, den gamle Færgehavn ved Grønsund, Falster Golfklub i syd og ferieområdet ved Gåbense Havn befinder sig alle ½ times kørsel fra øen Bogø. Der er ikke nogen sandstrande ved Bogøs kyster, men det tager kun få minutter at køre til den smukke Hårbølle Sydstrand, som befinder sig øst for jeres private sommerhus i Nyby, og syd for Hårbølle Havn på Møn.

Naturen omkring øen Bogø

Øen Bogø er omgivet af øen Tærø og Stensby Skov på sydsjælland i nord, og Storstrømsbroen samt Sortsø Strand i vest. I sydlig retning befinder den smukke by Stubbekøbing på Nordfalster sig og Ferieøen Møn med Fanefjord og Hårbølle Havn ligger i øst. Østerskov øst for Bogø By er et skønt område at gå ture i. Skovene og kysten mod Grønsund og Østersøen byder på store landskabelige oplevelser og gode udflugts- og bademuligheder. Når I bor i sommerhus på Bogø skal I gå på opdagelse på Nordfalster, hvor der ved den østlige kyst er områder med en meget smuk natur, især i Corselitze Skoven, hvor I kan se Danmarks største træ. Hvis I går en tur gennem skoven og hen imod Halskov Vænge, finder I 6 stendysser og hele 72 gravhøje. Så der er nok at se på, når I er på ferie i sommerhus på Bogø. Tag også på udflugt til ferieøen Møn og oplev den fantastiske undervandsverden ved Møns Klint, når der på GeoCenter Møns Klint bliver arrangeret spændende snorkelture i et af Danmarks mest imponerende naturområde. I kan også være heldige og finde et gammelt fossil, hvilket er et hit for børnene.

Lej et billigt privat sommerhus på Bogø

De fleste sommerhuse på ferieøen bogø ligger i et område øst for Nyby. Om det er et billigt sommerhus eller et luksus sommerhus, vil I finde de private sommerhuse på grønne sommerhusgrunde omgivet af buske, træer eller levende hegn. Samtidig med at i bor i den smukke natur på Bogø, så finder I det hyggelige landsbymiljø kun få hundrede meter vest for jeres sommerhus. Det tager kun få minutter at køre til den flotte sandstrand syd for Hårbølle Havn på Møn. Det er en dejlig badestrand som indbyder også familier med deres børn. Sommerhusudlejning på Bogø er ikke kun ugeophold. I kan også leje et billigt sommerhus i en weekend, og hvis det er på hverdage, finder I endnu billigere sommerhuse. Alle sommerhuse er af husets ejer indrettet med gode møbler, behaggelige senge, og velholdt køkkenudstyr. I vil opdage, at der er alt det i et dansk sommerhus, som I behøver til en dejlig ferie. En del sommerhuse på Bogø er blevet moderniseret og nogle har endda trådløst internet. Der er også luksus sommerhuse med spa, sauna og legeredskaber for børn, og hvis I ser på vores Last Minute Tilbud, har I mulighed for at leje et sådan sommerhus til en reduceret pris. I skal bare være klar til at afrejse med kort varsel. Der er også mulighed for at vælge en 2-ugers Sparferie hos sommerhusudlejning.com udenfor højsæsonen, hvor I nemt finder et billigt sommerhus. Sommerhusudlejning er ikke kun for de 2-benede, og mange af vores gæster vælger at tage deres hund med på ferie i sommerhus. Ud for hvert sommerhus står der markeret, om hund må medbringes eller ej.

Aktiviteter og attraktioner på og omkring øen Bogø

Bogø Kirke, fra omkring år 1200, er udsmykket med flere skibsmodeller og på kirkegården findes flere sømandsgrave. Fra den restaurerede vindmølle Bogø Mølle kan I få en flot udsigt over Grønsund og til Falster, da møllen er beliggende på en bakke. Besøg Stubbekøbing Egnsmuseum, som befinder sig på en fredet Købmandsgård fra 1846, men også Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum er et besøg værd. Her kan I opleve en enestående samling af gamle motorcykler samt sjældne radioer, højtaler, fjernsyn og meget mere. Når børnene er med på ferie i sommerhus på Bogø, er I næsten nødt til at besøge forlystelsesparken BonBon-Land, som ligger i Holme Olstrup i nærheden af Næstved. Det er en skøn oplevelse for hele familien. Besøg også middelalderbyen Stege. Byens voldanlæg fra middelalderen er Danmarks ældste, bevarede befæstningsanlæg. Men også GeoCenter Møns Klint, Danmarks Borgcenter, Køng Museum, Danmarks Smykkemuseum og Thorvaldsen Samlingen ved Præstø er et besøg værd. Fanefjord Kirke som befinder sig på Møn ca. 15 km øst for jeres sommerhus på Bogø, er fra 1250 og har indvendigt nogle helt fantastiske og over 600 år gamle kalkmalerier. Marienborg Gods med den flotte Slotspark ligger i nærheden af Damsholte på Møn. Oplev en rigtig øferie i Danmark, og vælg sommerhus på Bogø.